Sælger i Århus
Vil du styrke dine lederevner? Og have ansvaret for et velfungerende team, der leverer sublime kundeoplevelser?
Vi er i vækst – og indretter organisationen derefter. Derfor mangler vi nu 2 salgsledere til vores salgscenter. Er du en af dem?
Vi er én afdeling, inddelt i 2 teams, som begge sælger energiprodukter over telefonen til vores privatkunder – alt fra ladepakker og varmepumpeservice til el og gas.
Og du kan godt glæde dig. For uanset hvilket team, du får ansvaret for, gælder det, at:
”… det er kompetente kolleger, der passer rigtigt godt på hinanden. De har OK-blod i årerne, og deres engagement og commitment gør mig stolt,” siger salgscenterleder Kiki Nørgaard.
Ledelse i øjenhøjde
Du får ansvaret for driften af det ene team i salgscentret. Her er du helt tæt på medarbejderne, når du coacher dem i det daglige.
Du sikrer, at vi lykkes med vores salgsmål, når du:
- sørger for, at vi har den rette bemanding
- står for kampagnestyring og har overblik over leads-kanaler
- afholder trivsels- og målstyringssamtaler
- sørger for, at teamet er klædt godt på med produktviden og salgsteknikker – både gennem 1:1, coaching, medlyt og undervisning i salgsteknikker
- tager ansvar for teamets nøgletal og rapporterer resultater ind til resten af lederteamet.
Du har din daglige gang på hovedkontoret i Vib...